Den grundtvigianske embedsmand og inspirator

Mathias Vilhelm Moltke - farbror og inspirator til skolebestyrerinde

Thusnelada Moltke. Affotograferet maleri. Udateret.

 Det kongelige Biblioteks Billedsamling

Da Thusnelda Moltke i 1870 oprettede sin Borgerskole for Pigebørn i København skete det på opfordring fra hendes forbillede og lærer”mester”, Natalie Zahle, på hvis skole Thusnelda Moltke i 1869 var blevet almueskolelærerinde. Men Moltke ville, at hendes egen skole skulle være forskellig fra Zahles kendte pigeskole. Hvor Zahles pigeskole var for piger af det bedre borgerskab, så skulle Moltkes være for døtre i  familier, der ikke havde råd til at betale skolepengene i "de højere pigeskoler", men som alligevel havde ambitioner om privat skolegang. Og til forskel fra Natalie Zahle lod Moltke sin skole blive kraftigt farvet af datidens grundtvigianske skoleideer. Det vil sige en skole uden eksamen, baseret på det levende ord i stedet for lærebøger og katekismer, og en skole, der fokuserede på dansk historie, bibelhistorie, danske sagn og danske sange.

Inspirationen til de grundtvigianske skoleideer kom i første omgang fra Thusneldas farbror, Mathias Vilhelm Moltke (1801 – 1864). Han havde titel af greve men var uden grevskab. Han var blevet uddannet som jurist og besad en række stillinger som embedsmand – først i Danske Kancelli og senere som amtmand i Holbæk Amt (1831 – 1844) - indtil han måtte tage sin afsked pga. tiltagende invaliditet. Han boede i København og var her en ivrig støtte til Grundtvig; i en sådan grad og med en sådan rang, at han og hans hustru havde faste pladser i Vartov Kirke, hvor Grundtvig var sognepræst. Han påvirkede Thusnelda Moltke i grundtvigiansk retning, når han besøgte sin bror og dennes familie på godset Espe, og senere da Thusnelda Moltke med sin mor flyttede til København. Det var også ham, der fik Thusnelda Moltke til at tilknytte sig menigheden i Vartov, men han døde inden hun oprettede sin skole.

Under pseudonym skrev han flere gange kritisk om den tysk-prægede lærde skole. 
Han blev gift med en tysk kvinde af adelig afstamning, men de fik ingen biologiske børn. Derimod adopterede de eller tog i pleje en pige, som siden anvendte Moltke som efternavn. 

Da Mathias Vilhelm Moltke døde, videreførte hans ægtefælle - grevinde Thusnelda Moltke - hans interesse for de grundtvigianske skoletanker. Hun blev i 1864 såkaldt "besøgende Dame" ved Dronning Caroline Amalies Asylskole for piger, som Grundtvig var direktør for. Og i 1873 blev hun udpeget til komiteen  for samme skole - dvs. bestyrelsen for både asylet og asylskolen (Bestyrelsen for "Dronning Caroline Amalies Legat til Asylet og Asylskolen i Rigensgade, 1904, s. 42 og 51). 

Arkivalier

Ingen bortset fra hans virke som amtmand

Foto

Det kongelige Biblioteks Billedsamling

Litteratur 

Bestyrelsen for "Dronning Caroline Amalies Legat til Asylet og Asylskolen i Rigensgade. Beretning om Dronning Caroline Amalies Asyl gennem 75 Aar. København: H. Meyers Bogtrykkeri,  1904.

Bobé, Louis. Stamtavle over Slægten Moltke. København: Bianco Lunos Bogtrykkeri, 1921.

delta delta [pseudonym for M.V. Moltke]. Hvortil trænger den lærde Skole? Et pædagogisk Fragment. København 1862.

Familierelationer

Mathias Vilhelm Moltke f: 01 Mar 1801 i Kristiansand, Vest-Agder, Norge, d: 14 Jan 1864 i Mosedal ved København

Ægtefælle

Thusnelda Sophie Elisabeth Friederike Luise von Reden Wendingshausen f: 24 Oct 1814, g: 12 Jan 1837, d: 14 Feb 1893 i København

Plejebarn

Anna Pauline Moltke (f. Christensen), f: 15 Jul 1836 i Nysted, Storstrøm, d: 26 Aug 1918 i København

Forældre

Otto Joakim Moltke f: 11 Jun 1770 i København, d: 01 Feb 1853 i Espe

Christiane Sophie Juul f: 24 Jun 1778 i Frijsenborg, g: 17 Jun 1797 i Horsens, d: 24 Nov 1810