Den usynlige skolestifter

Da komtesse Thusnelda Moltke i 1870 oprettede Borgerskole for Pigebørn skete det i et tæt samarbejde med kollegaen Johanne Husted Schønau. De var uddannet samtidig – i 1869 – fra Fr. Zahles Skoler, de ansøgte sammen om tilladelse til at oprette pigeskolen (Skoledirektionen Københavns Kommnue 1870), og de stod begge som stiftere af skolen. Her er deres annoncering efter elever fra Berlingske Politiske og Avertissementstidende d. 8. oktober 1870:

Men det var to meget forskellige lærerinder, der stiftede skolen. Moltke var komtesse og kom fra en velhavende familie, der bl.a. ejede godserne Espe og Bonderup på Sjælland og landstedet Marienborg (statsministerens nuværende embedsbolig) nord for København. Thusnelda Moltke havde som ugift frøken ikke sin egen formue, og for at få råd til at oprette skolen måtte hun og Johanne Schønau tage et lån fra Natalie Zahle. Men Moltke havde til gengæld status og mange forbindelser blandt fremtrædende københavnere.

Johanne Husted Schønau. Udateret. Kilde: Aagaards billeder - Kolding Stadsarkiv

Johanne Schønau havde derimod anderledes vanskelige betingelser. Hun var datter af en engang velhavende godsejer, som i en kort årrække havde ejet herregården St. Restrup i Nordjylland, men han havde tabt hele sin formue og levede et vanskeligt familieliv med ikke mindre end fire ægteskaber, så Johanne voksede op under svære kår. Som ung tog hun tidligt arbejde som ikke-uddannet privatlærerinde, og med sin ubetydelige løn måtte hun understøtte sin far, og senere måtte hun også tage en yngre søster i pleje, fordi hendes far ikke var i stand til at forsørge lillesøsteren. Johanne Schønau kom til København i 1868 og på rekordtid havde hun bestået eksamen som almueskolelærerinde med de højeste karakterer hos Natalie Zahle.

Efter oprettelsen af Borgerskole for Pigebørn i 1870, var Johannes Schønaus økonomiske situation så vanskelig, at hun måtte tage bolig i skolen: hun sov i begyndelsen i et kammer, som om dagen blev brugt som skolens kontor, og senere i et klasseværelse, der om dagen blev brugt til undervisning (Comtesse Molktes Pigeskole 1870 - 1927).

Selv om deres Borgerskole for Pigebørn efter alt at dømme var et resultat af både Thusnelda Moltkes og Johanne Schønaus anstrengelser, så kom Moltke snart til at tegne skolen alene. I løbet af nogle år skiftede skolen således navn til Komtesse Moltkes Pigeskole, og i skolens undervisningsprogrammer var det Th. Moltke, der skrev til forældrene. Selv om Johanne Schønau stadig var ansat på skolen, så blev hun ikke længere nævnt som skolens stifter, men kun som en lærerinde, der underviste i håndarbejde, dansk og geografi; både ved Borgerskolen for Pigebørn og ved Frøken Zahles Skoler. Efterhånden blev hun skrevet helt ud af historien – bl.a. i skolens egen historieskrivning (Neerbek et al. 1981).

Også på et andet område blev hendes arbejde gjort usynligt. I 1881 rejste hun sammen en lærerinde fra Frøken Zahles Skole, Katrine Lønborg, på en studierejse til Schweiz. De skulle studere den pædagogiske metode i håndarbejdsundervisningen, som blev kaldt den ”Schallenfeldske Methode” (Schallenfeld 1875 (1857)), og som omfattede både strikning og syning. Metoden dikterede, at undervisningen i strikning skulle være fælles klasseundervisning, hvor man i takt og vha. remser lærte de mindste piger at udføre de enkelte øvelser med garn og strikkepinde. I sy-undervisningen blev der anvendt prøveklude – såkaldte schweizerklude – hvor de forskellige sy-teknikker blev indøvet. Den Schallenfeldske metode var den første systematiske håndarbejdsundervisning, og metoden fik stor betydning – langt op i det 20. århundrede.

Efter studieturen til Schweiz blev metoden indført både ved Borgerskole for Pigebørn og i Natalie Zahles Pigeskole – på trods af modstand fra elevernes mødre. Studieturen gjorde det også muligt at tilbyde et kursus i metoden for interesserede skolebestyrerinder og håndarbejdslærerinder, og på den måde blev metoden udbredt til pigeskoler over hele landet. Men heller ikke dette bidrag til den danske skolehistorie er blevet tilskrevet Johanne Schønau. Hun fik aldrig skrevet en dansk lærebog om den Schallenfeldske metode. Denne blev i stedet – langt senere - skrevet af en lærerinde fra Frederiksbergs skolevæsen, Emilie West (West 1889), og efterfølgende er det hende, der bliver fremhævet som metodens pioner i Danmark. Derfor er hun medtaget i Dansk Biografisk Leksikon (Kragelund 1979-84), mens Johanne Schønau er blevet glemt.

Hun fik i 1878 konstateret kræft og måtte på grund af afkræftelse opgive sit arbejde i 1886. Hun døde ugift og uden børn i 1889.

Johanne Husted Schønau, f. 5. sep 1843 i Kolding, d. 11 feb 1889 på Diakonissestiftelsen, Frederiksberg.

Forældre

Arent Warelmann Schønau, f.  9 sep 1809 i Hunstrup, Thisted, d. 10 maj 1883 i Stilling.

Christiane Andersdatter Husted, f. 9 oct 1809 i Skanderup, Ribe, d. 14. feb 1850 i Restrup, Ålborg Amt.

Arkivalier

Comtesse Molktes Pigeskole. 1870 - 1927. Comtesse Moltkes Pigeskole i Arbejde og Fest, 1870 - 1916 efter Fru Bays Optegnelser, 1916 - 27 efter J. Skouboes Optegnelser. Rigsarkivet. Arkiv nr. FF-118. Pakke nr. 1.

Skoledirektionen Københavns Kommnue. 1870. Ansøgning om oprettelse af Borgerskole for Pigebørn. Thusnuelda Moltke. Pakke nr. 131 – ud. Journal nr. 187. 

Litteratur

Kragelund, Minna. Emilie West  1979-84. Available from http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/P%C3%A6dagog/Emilie_West.

Neerbek, Hans, Frans Heine-Poulsen, Niels Gangsted-Rasmussen, and Erik Madsen, eds. 1981. KG's billedbog 1870-1981. Hellerup: Kildegård Gymnasium, E. Bay og Th. Moltkes Skoler.

Schallenfeld, Rosalie. 1875 (1857). Der Handarbeits-Unterricht in Schulen : Werth, Inhalt, Lehrgang und Methodik desselben. Edited by A. Schallenfeld. 5. Aufl. ed. Frankfurt am Main.

West, Emilie. 1889. Veiledning til Methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde. Kjørbenhavn: N.C. Roms forlagsforretning.