Det sociale landskab i et fotoalbum

Eksempel på for- og bagside af visitkortfoto. 

Elise Lund fotograferet i 1869. 

Givet som julegave

Fra Elise Bays visitkortfotoalbum. Privateje. 

I 1860’erne blev det i borgerskabet moderne at blive portrætteret hos en fotograf og at rundsende disse fotos til familie og venner. Baggrunden var en fotografi-teknisk opfindelse fra Frankrig, som muliggjorde på en enkelt fotografisk plade (datidens film) samtidig at eksponere 8 identiske fotos. Denne teknik billiggjorde det fotografiske portræt, og betød også, at man købte 8 eller måske 16 identiske portrætter, som kunne deles eller udveksles. På grund af deres størrelse blev disse portrætter kaldt for ”Carte de visite” på fransk og for ”visitkortfoto” på dansk. Der er dog ikke tegn på, at de faktisk blev brugt som datidens visitkort i forbindelse med formelle visitter.

Derimod fungerede disse visitkortfotos som en markering af vigtige begivenheder i sit og i familiens liv. Forlovelse blev markeret med et besøg hos fotografen, nygifte blev afbildet sammen i et bryllupsbillede, og nyuddannede eller nyudnævnte blev fotograferet iført deres nye uniform eller med symboler på deres nyerhvervede status. Blandt bedrestillede soldater var det også udbredt at blive portrætteret inden man drog i felten – derfor er der i Danmark især mange af disse fotos taget i forbindelse med den 2. slesvigske krig. Samtidig blev det almindeligt at udveksle disse visitkortfotos som gaver og som bevis på hengivenhed, forbundenhed eller kærlighed. Det blev således udbredt, at forlovede udvekslede portrætter eller at tætte venner gjorde det samme. På bagsiden kunne man skrive en personlig hilsen. Derimod blev visitkortfoto sjældent eller måske slet ikke anvendt som bevis på forretningsforbindelser.

Selv om disse fotografier ofte markerede særlige livsbegivenheder, så havde de ikke karakter af minder om steder eller begivenheder. På grund af tekniske begrænsninger blev så godt som alle disse fotos taget i fotografens studie, så de giver næsten aldrig et indtryk af de steder eller omgivelser, hvor personerne levede eller havde mindeværdige oplevelser. Omgivelserne er altid fotografens kulisser og rekvisitter: malede teaterkulisser, efterligninger af søjler og inventar som chaiselonger, lænestole eller skriveborde.

Enkelte af disse visitkortfoto endte i en fotoramme på chatollet, på skrivebordet eller på klaveret. Men de fleste blev samlet i albummer. Der blev solgt albummer, der var tilpasset det særlige visitkort-format (64 x 104 mm), og hvor der var plads til 4 fotos på hver side. Albummerne var beklædt med skind og man kunne få sit navn på forsiden med guldtryk. Det var næsten altid det kvindelige familieoverhoved, der havde ansvaret for at administrere disse albummer og for at skrive den tekst, der identificerede personerne og deres relation til familien.

Elise Bays visitkortalbum - ikke dateret men formodentlig startet i 1870'erne 

og afsluttet ved hendes død i 1916. Privateje. 

Der er bevaret mange af disse albummer med visitkortfoto - i min familie tre komplette album -  og de udgør en vigtig historisk kilde til familiehistorien set fra et kvindeligt perspektiv. Hvis de afbildede personer er identificerede, fungerer disse albummer med visitkortfoto i dag som et landkort over det sociale landskab, som familien dengang levede i. De fortæller om, hvem der var knyttet til familien og hvem, der havde social status til at blive placeret i familiens album. Og hvordan det kvindelige familieoverhoved ønskede at fremstille sin familie, sin og mandens slægt og deres sociale position.

Da amatørfotografi blev udbredt i starten af det 20. århundrede med fremkomsten af box-kameraer i stil med Kodaks Brownie, gik visitkortfoto af mode. 

Litteratur

Gernsheim, Helmut, and Alison Gernsheim. A Concise History of Photography. London: Thames and Hudson Ltd,  1965.

Mortensen, Mette. "Portræt af borgerskabet : portrætkulturen 1860-1880." In Dansk fotografihistorie, edited by Mette Sandbye and Gitte Pedersen. København: Gyldendal, 2004.