”I should be sorry to see my children grow up in this country”

Sådan skrev ingeniøren Alfred English i sin dagbog den 8. maj 1862. Og det land, han refererede til, var Danmark. Han var partner i det rådgivende ingeniørfirma English & Hanssen, men firmaet var hårdt ramt af den langvarige økonomiske krise, og han var på dette tidspunkt en nedtrykt, desperat og bitter mand; bitter over, at hans mangeårige anstrengelser for at opbygge firmaet og for at forsørge sin familie i Danmark så ud til at være forgæves, og at han i stedet måtte starte forfra uden for Danmark:

”It is indeed a great hardship after having struggled so many years in this country and after having carried out so many works to be obliged to leave for want of business! And to leave home, my dear Natalia and dear children in search of food! No doubt I shall have to stay away a couple of years or more before I can have the least chance of gaining money and a position so that I can get them to join me. I am indeed low spirited, and I am quite sure I shall regret many a time that I left them. Still I must not despair and I trust I shall succeed at last.” (English 1851 - 1879, s. 87f)

Alfred English er i den danske industrihistorie beskrevet som en pionér – ingeniør, initiativtager til og konstruktør af det første danske gasværk i Odense og partner i det første danske, rådgivende ingeniørfirma, English & Hanssen. I perioden 1851 til 1884 projekterede og styrede dette firma opførelsen af adskillelige gasværker, vandforsyninger, kloaksystemer, inddæmninger og broer i Danmark, Sverige og i Slesvig.

Alfred English var født i Danmark som søn af en engelsk ingeniør og en dansk mor, men han var blevet uddannet som ingeniør i Slesvig og Holsten. Først som lærling i maskinværkstedet til jernstøberiet Carlshütte i Rensborg (1), og senere som tegner og ingeniør-aspirant på Georg Dittmanns værksted i Kiel (2). I Kiel mødte han sin senere kompagnon Julius Hanssen (3), som dengang var i lære hos Howaldt & Schweffel (4); et jernstøberi og en maskinfabrik, som senere skulle blive et af Tysklands største skibsværfter. Efter nogle år som først maskinmester på hjuldamperen Caroline Amalie og senere som ingeniør på et førende jernstøberi i London - Cottam & Hallen – vendte han i 1849 tilbage til Danmark, hvor han og Julius Hanssen oprettede det rådgivende ingeniørfirma English & Hanssen.

Horsens Vandværk i Egebjerg blev projekteret af English & Hanssen og blev taget i brug i juli 1876. Grundvand blev pumpet op i en højtliggende, underjordisk vandtank vha. kraft fra turbiner i dæmningen til højre i billedet. Vandværket var i brug indtil 1971. Koloreret stålstik fra Illustreret Tidende. Arkiv.dk nr. B978.

I en bog om Den danske ingeniørs historie 1850-1920 hedder det om ingeniørerne English & Hanssen:

”Firmaet var succesfuldt og synes i hvert fald periodevis at have været internationalt fremtrædende og konkurrencedygtigt, idet man blandt andet projekterede den første betydelige hydrauliske centralstation, som placeredes i Birmingham. Der var tale om et pionerarbejde, for forsøg med hydraulik af betydende størrelse var endnu på forsøgsplanet” (Harnow 1998, s. 135)

Og andet steds:

”Der er gode grunde til, at dette pionerfirma på det rådgivende ingeniørområde overlevede ganske længe. For det første var den tekniske ekspertise i orden, og firmaets perspektiv blev i den store hele realiseret tilfredsstillende. Det var ikke sjældent, at English & Hansen vendte tilbage til byer, hvor der tidligere var udført opgaver.” (Harnow 2004, s. 52f)

Men succesen var i første omgang kortvarig og allerede i begyndelsen af 1860’erne var firmaet i alvorlige økonomiske vanskeligheder:

”Business is dull beyond endurance, nothing whatever is doing and not the least sign of any work coming in. Our position is getting worse and worse, we have from year to year got more and more envolved, so that it is high time to take some decided steps.” (English 1851 - 1879, s. 86)

 Der var flere sammenfaldende årsager til den dårlige økonomi i English & Hansen: den internationale økonomiske krise, der startede i 1857 og den forøgede konkurrence fra danske og britiske ingeniører.

Da English & Hanssen blev etableret i 1849 og de første efterfølgende år, var de ledende på markedet for teknisk rådgivning, men i mellemtiden var der blevet uddannet akademiske ingeniører fra Polyteknisk Læreanstalt. Den teknologi som Thomas Alfred English og hans kompagnon Carl Julius Tetens Hanssen havde bragt til Danmark fra London og fra Flensborg var ikke længere enestående. Og fra udlandet var de i konkurrence med de britiske aktieselskaber, som investerede i dansk infrastruktur, og som ofte medbragte egne, britiske ingeniører, når anlæg skulle projekteres og udføres.

Et af disse firmaer var Det danske Gaskompani, som - på trods af navnet - var et engelsk aktieselskab. English & Hanssen havde samarbejdet med og for dette selskab siden opførelsen af det første danske gasværk i Odense, men der skete et brud i 1856. I stedet for at være samarbejdspartnere blev Det danske Gaskompagni nu en alvorlig konkurrent, som ikke alene projekterede men også finansierede, byggede og drev gasværker. Og som havde egne, britiske ingeniører.

Oveni den øgede konkurrence kom den internationale krise i 1857. Krisen ramte især tilgængeligheden af kapital, som var det rådgivende ingeniørfirmas evige problem. Ideer og løsninger var der ikke mangel på, men derimod investorer, aktieselskaber, banker og kommuner, der ville og kunne finansiere deres projekter.

Den økonomiske krise i 1857 var den første internationale krise, hvor en recession bredte sig fra land til land. Fra USA bredte krisen sig til Europa. I Danmark betød krisen næsten en fordobling i antallet af konkurser, samtidig med at handelen blev ramt af tilbagegang. Fra et højdepunkt i 1855 var den samlede udenrigshandel faldet med en fjerdedel i 1858, og først i 1863 var handelen på niveau med 1855 (Liisberg 2020 (1919)). Krisen var så alvorlig, at staten måtte træde til med støtte til både handelshuse og banker (Hansen 2010, s. 24).

Det var i denne situation, at Alfred English i 1862 lagde planer for, hvordan han skulle forlade Danmark og starte på en frisk i et andet land:

“It appears to me that it is impossible for both Julius and me to live of the same business. One of us may do pretty well I fancy. I therefore think that is necessary to leave the country, none of my family does prosper in the country and I should be sorry to see my children grow up and settle here. But where am I to go to? This is the question. The plan for me to pursue will be, I think, to go to England with as good letters from Westenholz (5), Pontoppidan (6) and others as I can get, to Hawksley (7), Peto, Bidder (8) and other people of influence if possible endeavor to get a situation (…) and if this is impossible, which of course it is, to procced to Canada or to Australia, which of the two places to choose I don’t know yet, and cannot decide before I get some further information about them.” (English 1851 - 1879, s. 86f)

English & Hansen overlevede krisen, og Alfred English blev hos sin familie i Danmark. I stedet oplevede English & Hansen en ny opgangsperiode, som varede indtil en ny international, økonomisk krise ramte Danmark og ordrebogen hos English & Hansen i 1870’erne. Internationalt var krisen startet i 1873, men effekterne var forsinkede i Danmark, hvor nedgangen først blev tydelig i 1877 (Abildgren et al. 2011). Resultatet var endnu engang konkurser – også blandt banker og sparekasser. English & Hansen blev hårdt ramt af krisen – ikke mindst fordi store anlægsarbejder i Danmark afhang af risikovillig kapital fra både danske og udenlandske investorer. Det var ofte britiske aktieselskaber, der skaffede kapitalen til udbygningen af den danske infrastruktur – jernbaner og gasværker – og de store inddæmningsarbejder, der blev igangsat i 1860’erne og 1870’erne. 

Inddæmningen af Fladesø og Ørum Sø 1867-72 ruinerede ingeniørfirmaet English & Hanssen. På kortet ses de inddæmmede områder som blågrønne områder med afvandingskanaler indtegnet. Fra Buus 2015. 

Den 21. maj 1879 skrev Alfred English i sin dagbog:

”I did not leave Denmark as was my intention, shortly after a great deal of work - among others: Stadil Fjord (9), Bygholm Veile (10) and Fladesø reclamation 
(11) and Malmö, Randers and Horsens waterworks - came in and gave us full occupation. But especially Fladesø proved very disastrous for us so that we lost everything. Business is again at a perfect standstill, but this is not only so with us, but is much (…) all over the world. Such a crisis, as at present, has I (…) never experienced before. My partner Julius Hanssen and I could not agree so very well together, he therefore decided last year to move to Flensborg, where he now resides. Business is very bad there also.” (English 1851 - 1879, s. 90-91)

Det var altså ikke kun den økonomiske krise, der knækkede English & Hanssen og som resulterede i, at partnerskabet mellem Alfred English og Julius Hanssen blev opløst. Det var også inddæmningen af Flade og Ørum Søer i Sydthy; et meget kompliceret og omfattende projekt, der varede 5 år, og et af flere eksempler på, at English & Hanssen ikke alene var rådgivende ingeniører, men også fungerede som entreprenører (Buus 2015, s. 8).

Endnu engang overvejede Alfred English, hvad der skulle blive af ham og hans familie:

“If business does not very soon improve very much, I fear I shall not be able to stay here (…).  As I shall be 60 years old this year if I live till the 7^th of Dec., I can of course not think of leaving Denmark, except I should be so fortunate to get a situation somewhere. I certainly am extremely hard up at present, have never been more so, I think, and heaven only knows how we shall manage to clear the next year.” (English 1851 - 1879, s. 93)

Krisen havde tvunget dem til at sælge den store ejendom, English og Hanssen ejede i fællesskab på Frederiksberg Allé, og hvor begge familier – 18 personer i alt - boede. Men salget kunne ikke på sigt forbedre familiernes og firmaets økonomi, og det blev i stedet Henry English - bror til Alfred English og svoger til Julius Hanssen – der hjalp firmaet og familierne igennem krisen.

Lige som hans bror og hans svoger var Henry English uddannet som ingeniør, og lige som dem havde han forsøgt at etablere sig i Danmark – både som ejer af et jernstøberi og som ingeniør. Men forgæves. I stedet gjorde han karriere ved etablering af gasværker i Østrig-Ungarn og i Tyskland, og han blev senere – i 1883 – en vellønnet direktør for en af de største tyske entreprenørvirksomheder - Philipp Holzmann & Cie. i Frankfurt a/Main.

Da Henry English var nyuddannet – i 1857 - havde hans bror og hans svoger hjulpet ham med at finde arbejde ved projekter, som de selv eller deres britiske forbindelser styrede. Nu var det tid til at gengælde disse tjenester. I brevvekslingen mellem de tre ingeniører og deres ægtefæller – som er bevaret – nævnes flere gange, at firmaet er i ’pengeforlegenhed’. Resultatet blev, at Henry English støttede både familien English i København og familien Hanssen i Flensborg økonomisk, og efterfølgende udtrykte de deres taknemmelighed over den hjælp, de har fået fra Henry (English 1854 - 1895).

Selv om det kom til et brud mellem Alfred English og Julius Hanssen, så fortsatte deres samarbejde. Da de i 1882 i fællesskab fik britisk patent på et temmelig revolutionerende system til at drive fabriksanlæg med komprimeret luft i stedet for med dampkraft, troede de, at nu ville de endelig blive belønnet. Alfred English skrev i et brev, at han og Julius forventer, at deres selskab til fremstilling og levering af komprimeret luft vil blive en stor succes, at de ”endelig kommer på den grønne gren og bliver velhavende” (brev af 12. jun 1883 i English 1854 - 1895, s. 7). 

Men sådan kom det ikke til at gå. De oprettede samme år et engelsk aktieselskab sammen med engelske investorer, og det lykkedes at opstille et prøveanlæg i Birmingham. Der blev også udarbejdet et projekt om et større sammenhængende system af komprimeret luftkraft i samme by (English and Hanssen 1883), men projektet blev aldrig godkendt af det britiske parlament.

Noter

1)      Carlshütte jernstøberi og maskinfabrik i Rensborg blev oprettet i 1827 af købmanden Marcus Hartwig Holler (1796 – 1858), og det var den første industri i Slesvig og Holsten. I 1835 produceredes ovne, dampmaskiner og landbrugsredskaber (Ahlers 1996).

2)      George Ditmann etablerede I 1842 sammen med en partner jernstøberiet Ditmann & Jensen i Flensburg. Men forinden drev han som ”Mechanikus” et værksted i Kiel (Vaagt 1980), og det var her Alfred English blev uddannet som ingeniør.

3)      Carl Julius Tetens Hanssen (1822 – 1916), som senere i kompagniskab med Alfred English etablerede det første rådgivende ingeniørfirma i Danmark: English & Hanssen.

4)      Maschinenbauanstalt und Eisengießerei Schweffel & Howaldt blev etableret i Kiel i oktober 1838 af ingeniøren August Howald og entreprenøren Johann Schweffel. I starten produceredes kedler og dampmaskiner. Senere ændredes navnet til Howaldtswerke, som blev et af de største skibsværfter i Tyskland. Værftet eksisterer stadig og er nu ejet af ThyssenKrupp Marine Systems.

5)      Regnar Westenholz (1815- 1866). Dansk godsejer, politiker og storkøbmand, der drev handel mellem England og Danmark. Han kendte Alfred English fra Odense Gas Company, som han med britisk kapital grundlagde i 1853, og som senere blev omdannet til A/S Det danske Gaskompagni.

6)      Hendrik Pontoppidan (1814 - 1901). Dansk købmand og generalkonsul i Hamborg. Han ejede store ejendomme i Jylland og investerede i dansk landbrug – bl.a. i Hedeselskabet.

7)      Thomas Hawksley (1807 – 1893) var en britisk civilingeniør, som især er kendt for projektering af tidlige vand- og gasforsyninger. Han var ledende ingeniør i The Danish Gas Company Limited (A/S Det danske Gaskompagni).

8)      Samuel Morton Peto (1809 – 1889) og George Parker Bidder (1806 – 1878); britiske ingeniører som oprindelig var blandt direktørerne i A/S Det danske Gaskompagni (The Danish Gas Company Limited)  og er også kendt for bygning af jernbaner i England, i Danmark og i flere lande i Europa.

9)      The Stadil Fjord Reclamation Company Ltd. 1864-1877 var et britisk selskab som forsøgte at afvande Vest Stadil Fjord i Thy for at kunne udnytte det inddæmmede til landbrugsjord. Inddæmningen lykkedes aldrig, og i dag er området igen under vand (Hansen 2009).

10)   En Hr. Bjørn, fik i 1861 koncession på inddæmning og udtørring af Bygholms Vejle i Thy. Han måtte dog opgive og koncessionen gik til et københavnsk ingeniørfirma – formodentlig English & Hanssen - og i 1866 begyndte arbejdet, men arbejdet gik i stå pga. manglende kapital, og projektet blev overtaget af en engelsk jernbaneentreprenør,  John Trewhella, som fortsatte inddæmningen i 1868 (Sodborg 1926).

11)   Aktieselskabet til Flade og Ørum Søers Udtørring stiftet den 14. september i 1867 af godsejerne Moltke Hvitfeldt, F. Reventlow og Sehested-Juul. Afvandingen var afsluttet i august 1872, og projektet var tilsyneladende en succes, men i 1878 gik aktieselskabet konkurs (Buus 2015). Det vides ikke, hvorfor projektet ruinerede English & Hanssen – måske har de afgivet et for lavt tilbud på arbejdet, måske havde de investeret egne midler i aktieselskabet, der gik konkurs.

Arkivalier

English, John Walter. 1854 - 1895. Breve til Henry English -  Brevveksling i Aarene 1854 - 1895. Privateje.

English, Thomas Alfred. 1851 - 1879. Diary of Thomas Alfred English. Rigsarkivet. Arkiv nr. 09369. Pakke nr. 17.

Litteratur

Abildgren, Kim, Birgitte Vølund Buchholst, Atef Qureshi, and Jonas Staghøj. 2011. Samfundsøkonomiske omkostninger ved finanskriser Nationalbankende Kvartalsoversigt 3. kvartal 2011:53 - 64.

 Ahlers, Jens. Gründung und Anfänge der Hollerschen Carlshütte. Edited by Jens Ahlers. Landgraf Carl von Hessen, 1744-1836, Statthalter in den Herzogtümern Schleswig und Holstein. Schleswig: Landesarchiv Schleswig-Holstein,  1996.

Buus, Mie. 2015. Flade Sø i kulturhistorisk perspektiv. Thisted: Nationalpark Thy og Museum Thy.

English, Thomas, and Carl Julius T. Hanssen. 1883. Report on a scheme for supplying compressed air motive power in the town of Birmingham ... by T. A. E. ... C. J. Hanssen ... and J. Sturgeon ... With confirmatory Report by Professor H. Robinson, etc. Edited by C. J. T. Hanssen, H. Robinson and J. Sturgeon. London: E. & F. N. Spon,.

Hansen, Kjeld. Hundrede års pokerspil om Vest Stadil Fjord er slut  2009. Available from http://www.dettabteland.dk/midtjylland/veststadilfjord.pdf.

Hansen, P.H. 2010. Finansielle krisers efterspil i (Danmarks)historien, 1857-1930. Samfundsøkonomen 2010 (1):23 - 28.

Harnow, Henrik. 1998. Den danske ingeniørs historie 1850-1920 : danske ingeniørers uddannelse, professionalisering og betydning for den danske moderniseringsproces: Systime.

Harnow, Henrik. 2004. Viden om - den danske tekniske rådgivnings historie 1850 til i dag. København: Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Liisberg, H. C. Bering. 2020 (1919). Danmarks søfart og søhandel. Bind 1. København: Lindhardt og Ringhof.

Sodborg, N. . 1926. Bygholm og Vesløs Vejler. Historisk Årbog for Thisted Amt 1909.

Vaagt, Gerd. "Die Maschinenwerkstatt und Eisengiesserei Dittmann und Jensen in Flensburg gegründet 1842: Aus der Frühgeschichte der Industrialiserung Teil 1. ." Die Heimat: Zeitschrift für Natur- und Landeskunde von Schleswig-Holstein und Hamburg 87, no. 1/2 (1980): 2-8